Næringsdeklarationer tager ikke hensyn til, hvad der sker, når vi forarbejder og spiser maden

Forbrugerne kan ikke bruge den næringsdeklaration, som er skrevet på mange fødevarer, til noget. Den er misvisende, lyder det fra ernæringsforskere på DTU.

»Næringsdeklarationerne oplyser om fødevarernes indhold af protein, kulhydrat og fedt pr. 100 gram færdig vare, men det er ikke ensbetydende med, at vi optager den energi, der er angivet på emballagen. Målingerne tager ikke hensyn til, hvad der sker, når råvarerne forarbejdes, og når vi spiser fødevaren,« forklarer lektor Ib Søndergaard. Sammen med lektor Susanne Jacobsen har han forsket i, hvordan de enkelte komponenter i maden påvirker hinanden, og hvad der sker med dem under forarbejdningen. De to forskere mener, at vi skal lade være med at stole for meget på næringsdeklarationen, når vi forsøger at leve i overensstemmelse med ernæringseksperternes råd.

Dermed sætter de også spørgsmålstegn ved værdien af EU’s bestræbelser på at harmonisere netop ernæringsdeklarationerne. »Et eksempel på misvisende næringsdeklaration finder vi på rugbrød. På almindeligt rugbrød er det angivet, at brødet indeholder ca. to pct. fedt. På rugbrød med solsikkekerner står der, at det indeholder 10-12 pct. fedt. Men i realiteten optager vi ikke mere fedt fra kernerugbrødet end fra det traditionelle rugbrød. Det skyldes dels, at vi ikke tygger kernerne, når de er indbagt i brødet, og at fedtet derfor ikke bliver optaget gennem tarmen, dels at fiberindholdet i brødet faktisk er med til at hæmme fedtoptagelsen,« forklarer Ib Søndergaard.
fra Ingeniøren 2005 nr.1